Filosofi-Vision-Mission

Vores mål er

at du som gæst skal genvinde din sundhed og lokalisere dine ressourcer. Du har været slået ud af den ene eller den anden årsag, og vi hjælper dig med at genvinde din sundhed i en styrket og sundere krop og med et stærkere sind.

Vi arbejder på, at du skal opnå en varig sundhed rodfæstet på et dybere plan. Målet er at hjælpe dig ind i en positiv sundhedsspiral og gøre dig i stand til at forebygge tilbagefald.

Vores værdier på Luciaklinikken afspejles i slottet og haven, i arkitekturen og atmosfæren samt i vores behandlinger:

Omsorg

Tillid

Nærvær

Ro

Inspiration

Forankring

Ansvarlighed

 

Vi anvender Integrativ medicin

hvilket vil sige, at vi integrerer den almindelige naturvidenskabelige medicin med bla antroposofisk medicin. Vi fletter traditionel medicin sammen med naturmedicin og bruger terapi- og behandlingsformer, der rækker udover medicinsk behandling.

Vi efterstræber at bruge evidensbaseret medicin og empiribaseret medicin. Vi dokumenterer vores effekter af behandlingerne, og vores mål er at forske i det vil laver så at vi kan påvise eller afvise effekterne af vores behandlinger.

Lige nu er der fokus på at belyse effekter af kunstterapi, åndedrætsterapi, badeterapi og naturterapi.

 

Det, der adskiller Luciaklinikken fra andre behandlingssteder og den etablerede behandlerverden er, at teamet består af både speciallæger og behandlere med kompetencer inden for psykoterapi, haveterapi, kunstterapi og en række andre terapi- og behandlingsformer.

 

Hver dag mødes alle læger og behandlere til det, vi kalder konference og behandlingen tilpasses dagligt, så den bedst mulige behandling hele tiden er i fokus. Det er særdeles effektivt at arbejde så tæt sammen under samme tag med en så bred vifte af behandlingsformer. Når teamet lynhurtigt kan reagere og justere behandlingerne i takt med gæstens udvikling, muliggøres forandring og forankring hos det enkelte menneske på relativt kort tid.

Non-profit

Det, der driver os, er din sundhed. Vi har derfor oprettet Luciaklinikken som en non-profit erhvervsdrivende fond. Overskud vil gå til forbedring af faciliteter og behandlinger samt til uddeling til de af vores gæster, der er udfordret økonomisk

VISION

Vi vil anerkendes som førende i Norden
inden for integrativ medicin, hvor vi møder
og behandler mennesker ud fra et helhedsbillede.

MISSION

Hjælpe mennesker frem til sine ressourcer, livsviljen og
personlige værdier gennem en styrket og sundere krop og et stærkere sind

Vores filosofi er

baseret på antroposofisk medicin. “Antroposofi” kommer af de græske ord for menneske (“anthropos”) og visdom (“sofia”).

Antroposofisk medicin hviler på den konventionelle medicins naturvidenskabelige basis. Det vil sige, at den gør brug af teknologi (f.eks. lungefunktionsundersøgelser og blodtryksmåling), laboratorieundersøgelser (f.eks. blodprøver) og medikamenter som den naturvidenskabelige forskning stiller til rådighed. Forskellen på antroposofisk medicin og konventionel medicin består i, at den ikke kun ser sygdommen i et menneske, men ser mennesket i dets sygdom. Selvom sygdomsbilleder har bestemte typiske kendetegn tilfælles, får enhver sygdom alligevel sit eget ansigt, som er afhængigt af og uadskilleligt fra et menneskes individuelle personlighed og liv.

 

Den antroposofiske medicin ser således mennesket ud fra et helhedsbillede, hvor krop, tanker, følelser og adfærd gensidigt påvirker hinanden og spiller sammen med bevidsthedsprocessen. Når vi arbejder med ét af disse områder, vil det have en afsmittende effekt på de øvrige områder. Vi arbejder i behandlingen af det enkelte menneske med alle komponenter for at sikre en forankring i bevidstheden og dermed sikre en varig effekt.