Utålmodighed er meget normalt blandt højgravide kvinder. På et tidspunkt vil man som gravid bare gerne føde og ikke gå at vente længere. Her kommer fødselsmodnende akupunktur ind i billedet. Det kan nemlig være en rigtig god idé i slutningen af graviditeten – netop fordi det bidrager til at fødslen hurtigere finder sted.
Hvad er akupunktur?
Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform, som har vist sig at være effektiv i forbindelse med mange lidelser og gener. Det er bl.a. hovedpine og migræne, allergi, smerter, forstoppelse og stress. Det har også vist sig at have en gavnlig effekt på de fleste graviditetsgener, som f.eks. bækkenløsning, kvalme, opkast, ødemer, kramper og meget mere. Sidst men ikke mindst har det også vist sig at være virkefuldt til at modne kroppen klar til at gå i fødsel.
I al sin enkelthed handler akupunktur om at sætte små nåle ind i de rette punkter med henblik på at skabe balance i kroppen. Det får de rette energier til at flyde frit, og får kroppen i balance. I forhold til fødselsmodning, gør det kroppen klar til at gå i fødsel.
Er det en igangsættelse?
Fødselsmodnende akupunktur er på ingen måde en igangsættelse. Igangsættelse er nemlig et medicinsk indgreb, som skal ordineres af en læge og foregå på et hospital. Fødselsmodnende akupunktur er i stedet en naturlig måde at ”skubbe” til kroppens naturlige modningsproces. Det kan også kombineres med en hindeløsning, som kan være med til at gøre din krop endnu mere fødselsparat.
Hvordan kan fødselsmodnende akupunktur sætte en fødsel i gang?
Modningsakupunktur er akupunktur, der blidt understøtter den naturlige modningsproces, der sker op til at fødslen naturligt går i gang. Det er altså med til at støtte, skabe balance og dermed øge sandsynligheden for, at fødslen går i gang på naturlig vis til tiden. En undersøgelse har vist, at fødselsmodnende akupunktur også kan have en gavnlig effekt på hele forløbet, bl.a. en hurtigere fødsel, færre komplikationer og et bedre efterforløb. Det er tre rigtig gode grunde til at gå til fødselsmodnende akupunktur.
Hvornår skal man have fødselsmodnende akupunktur?
Fødselsmodnende akupunktur starter typisk i 37+0. Herefter bør du modtage fødselsmodnende akupunktur 1 gang om ugen, indtil du føder eller til du har passeret termin. Når terminen er passeret, kan du få fødselsmodnende akupunktur 2 gange om ugen og evt. supplere med en hindeløsning eller noget Rebozo. Du behøver dog ikke at deltage i et helt forløb. Du kan også nøjes med en enkelt gang for at skabe balance i din krop – og det vil være med til at din krop går naturligt i fødsel.